Godt nytår


Prædiken fra Hellig Tre Kongers søndag
 
Der har været mange forklaringsmodeller, hvad stjernen, der stod og lyste klar over Betlehem kunne have været – komet er en af dem, og der var en omkring denne tid, men for tidligt. Mere sandsynligt er det, at planeten jupitor og Saturn var I forbindelse med hinanden 3 gange I 7 f. Kr. Jupiter var den royale planet og Saturn var nogen gange set på som at repræsentere jøderne, og så bliver konklusionen: en ny jødernes konge skulle fødes. Vi kan ikke med garanti sige, at dette var grunden til, at de vise mænd kom fra øst, men det er ret sikkert, at når eftertænksomme astrologer ser noget usædvanligt på himlen, vil de undersøge, hvad der foregår. Og hvis de så også havde penge, hvilket det tyder på, så havde de ikke svært ved at tage rejsen.
Matthæus er ikke (ligesom jeg nævnte juleaften) ved at fortælle en hyggelig billed-bogs historie, som vi så ofte kommer til at gøre det til – ligesom med juleevangeliet. Hvor visemænd kommer til stalden med gaver til det lille barn. Fx nævner Matthæus faktisk slet ikke en stald. Maria og Josef levede simpelt hen i Betlehem på den tid, og flyttede først til Nazaret senere. Han nævner heller ikke noget om, at de besøgende selv var royale. Overtonerne i denne beretning er ret anderledes.
Det Matthæus her fortæller os er politisk dynamit. Matthæus gør det klart, at Jesus er den sande konge af jøderne, og Herodes er den falske. Herodes selv døde ikke mange år efter Jesu fødsel, men hans søn Herodes Antipas tog over, og Herodes-familien tog ikke let og venligt på ideen om, at nogen anden skulle være jødernes konge.
Ankomsten af de vise mænd introducerer os for noget, som Matthæus ønsker at gøre os klart helt fra start. At Jesus er jødernes konge , betyder ikke, at hans regeren er begrænset til jøderne. Når vi ser i profetierne omkring den kommende konge, den kommende Messias fx Salme 72, Esajas 11,1-10, ser vi, at I hjertet af disse profetier, at Messias’ regeren ville bringe Guds retfærdighed og fred til hele verden. Matthæus slutter også sit evangelie af med missionsbefalingen – gå ud og gør ALLE folkeslag til mine disciple.
Selv her som lille ukendt baby/dreng ser vi, hvad der er i vente. De gaver visemændene kommer med er en konge værdig.
Der er en anden måde, hvorpå denne beretning peger frem mod klimaks i evangeliet. Jesus vil mod slutningen stå ansigt til ansigt med en repræsentant for verdens mægtigste konge, Pilatus – Cæcars underordnet. Pilatus har ret anerledes gaver at give ham selvom også han er advaret gennem en drøm ikke at gøre Jesus noget. Soldaterne er de første hedninge efter de vise mænd til at kalde Jesus for jødernes konge, men den krone de giver ham er lavet af torne og hans trone er et kors. Og lige der I stedet for en lysende stjerne, vil der være totalt mørke. Midt I mørket skal vi høre en hednings stemme “ja, han var sandelig Guds søn”
Det Matthæus beder os om I denne tekst er at lytte til hele historien. Tænke over, hvad det betød for Jesus at være den sande jødernes konge.
Og så bliver vi opfordret til at komme til Jesus – hvilken vej vi nu enten måtte tage/ har mulighed for at tage, og med os bringe de bedste gaver, som vi kan finde.
På den måde passer den her tekst fantastisk godt til pagtsgudstjenesten – lad os på ny sammen med de vise mænd knæle ned for Jesus I tilbedelse og med de bedste gaver, som vi kan finde – vores hjerte, sind og tanker – hele os og hele vores liv.

Billedet er lånt fra Bibelselskabets hjemmeside: www.bibelselskabet.dk