Det er blevet jul igen. Forberedelses tiden er
forbi – nu er den her. Endnu engang lyder julens budskab til os: Gud er blevet
menneske , han har ladet sin søn føde. Kristus. Herren. Verdens frelser – men
spørgsmålet melder sig: er han også din frelser?
Da budskabet lød for hyrderne, tog de straks
af sted for at se ham, og da de fortalte, hvad englene havde sagt, står der, at
folk undrede sig, men Maria gemte det i sit hjerte. Messias, verdens frelser, i
en stald – kunne det nu passe?
Det kan man faktisk spørge om mange gange, når
man læser om Jesus: jomfrufødslen, blinde ser, døve høre, spedalske bliver
raske, vand bliver til vin, stormen adlyder, hjerter bliver forvandlet, døde
bliver vækket til live igen, opstandelsen, himmelfarten – og hans genkomme… der
er rig mulighed for at spørge: kan det nu passe?
Det spørgsmål er der kun en, der kan hjælpe
dig med at besvare, nemlig Jesus selv. Ingen anden kan overbevise dig om, at
det kan passe.
At det kan passe, at den nat for længe siden
fik Guds kærlighed en menneskekrop, og når man møder ham, når man lader julens
budskab få plads i ens indre, så bliver ens liv, en selv forvandlet – Guds
kærlighed er overvældende. Den nedbryder murer, tvivl, fjendskab, had.
Det glædelige budskab som hyrderne blev mødt
med af englene, om kærlighed, fred, barmhjertighed, nåde - møder os igen denne
dag. Spørgsmålet er, hvad vi stiller op med det?
Trækker vi på skulderen og tænker – fint med
en grund til festligheder, men hvad har det ellers med mig at gøre?
Løber vi afsted sammen med hyrderne, glæder os
over synet – men når vi drager derfra, så vender vi bare tilbage som om intet
var hændt?
Eller løber vi afsted med det mål for øje at
se og møde verdens frelser og lade ham blive vores frelser også. Lade det
påvirke vores liv og lade det få konsekvenser? Er vi villige til at lade Jesu
fødsel, Jesus selv, afgørende betydning i vores liv? Er vi villige til at løbe
afsted sammen med hyrderne, når vi ved, at det betyder, at tro, ikke bare på
kærligheden, men hele Bibelen med alt, hvad den indeholder? – også det vi synes
er svært og ikke rigtig kan forholde os til? – det betyder ikke, at Bibelen er
outdated eller ikke passer til vores kultur eller at vi kan skære ting væk fra
den. Bibelen er Guds ord – som er blevet kød og blod i Jesus – og selvom der er
ting vi kan være uenige i eller ikke forstår, betyder det ikke Bibelen er
forkert, men at vi har behov for at vokse som troende mennesker, lære Gud bedre
at kende, lade Helligånden arbejde mere i vores liv.
Julen er ikke kun hygge – vi må passe på med
at romatisere den for meget. Det er også den barske virkelighed… (jf billedet af en lidt anderledes julekrybbe - Maria ligger og sover, mens Josef holder Jesus. Det er hårdt at få et barn- og det bliver nok ikke nemmere af at være i en kold krybbe med lugt af dyr og langt væk hjemmefra) lyset kommer
til verden, til den barske virkelighed, Guds lys, der skal vise os vej, omslutte os og lade os leve i det,
men når verdens lys kommer til verden, betyder det også mørket må vige, og det
kan vi nok hurtig blive enige om er en god ting, men processen kan godt være
hård. Vi er inviteret til at leve i lyset, men vi skal selv tage beslutningen
om at vi vil det –med Guds hjælp. Men vi er med i kampen. Både fordi kampen
foregår inden i os også, men også fordi vi hver dag bliver stillet i
situationer, hvor vi skal vælge om vi vil følge Guds vilje og leve i lyset
eller om vi bliver stående i mørket.
Julen er begyndelsen på en ny begyndelse – en
begyndelse som vi er inviteret med ind i, begyndelsen for en ny begyndelse for
alle. Det begynder i julen og bliver gjort færdigt i påsken på korset og med
opstandelsen. Lyset har vundet over mørket. Guds kærlighed, barmhjertighed,
glæde, fred og nåde er stærkere end noget andet, og det kom til jord i Jesus –
lad os tage i mod ham og lade ham forvandle vores liv, så vi også kan være med
til at skabe en forandring i verden – tænde lys i mørket.
Glædelig jul! Amen.
