Foredrag om ANSVAR


”Uden ansvar kan vi ikke tale om at være menneske. Vi er sat ind i sammenhænge, hvor vi stilles til ansvar. Tager vi ansvaret bort, reducerer vi mennesket til en ting.”
ANSVAR - Vi ”bærer” det, ”tager det på os”, får det ”pålagt” eller ”skubber det fra os”. Ansvar til at løfte en opgave. Ansvar til at passe på vores børn og hinanden. Ansvar til at gøre det rigtige, når vi står i et dilemma, eller vi skal forsvare vores værdier. Men når vi løfter et ansvar, står vi også til regnskab for vores handlinger. Både for de konsekvenser, de vil have for os selv, og deres betydning nu og i fremtiden for kloden, klimaet og alle de levende væsner, som ikke selv kan tage et ansvar på sig. Det fulde ansvar er næsten ufatteligt stort.
VELKOMMEN til foredrag v. Ulrik Nissen TORSDAG D. 25. OKT. KL. 19.30 i Skt. Johannes, Esbjerg Metodistkirke, Norgesgade 38. Det koster 75 kr.
Ulrik Nissen
Lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han har i sin forskning inden for teologisk etik særligt været optaget af ansvar som et moralsk begreb i forhold til politik, sundhed, dyr og klima. I 2014 forsvarede han sin disputats om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffers politiske teologi.
Billedet: Fotograf Poul Ib Henriksen