Café Quindfolk


Haven i ord og sange
Godt selskab - God mad – Grønt er godt          


Torsdag d. 23. marts kl. 18.00-20.30
Mange mennesker finder stor glæde i deres have, og der er skrevet mange sange om, hvordan livet i haven spejler livets gang i det hele taget. Om det er glæden ved en blomst, der lykkes, eller kampen mod skvalderkålen, har mennesker længe set deres egne liv og følelser gengivet i bede og buske.
Anne Thompson, præst og have-elsker holder foredrag om ligheder mellem livet i haven og livet i det indre. Det sker torsdag d. 23. marts i Café Quindfolk i Metodistkirken. Foredraget, der bliver krydret med sange og anekdoter, vil vække genklang hos de, der kan lide at være i haven, har klatret i et træ eller spist et saftigt solbær.

Anne Thompson er uddannet præst, arbejder til dagligt som redaktør og har to haver. En lille gårdhave midt i byen og en større have ude på landet. Hun er gift med Duncan, der er engelsk, mor til Samuel på otte år og et-årige Albert.

Først spiser vi sammen - og der er dækket op med en rar buffet. Prisen er 100 kroner (75 kr. for studerende og pensionister). Tilmeld dig senest mandag 20. marts til Anne Hedegaard Haldan på mail: annehaldan@gmail.com eller tlf. 2239 0902.
Efter programmet er der mulighed for at deltage i en kort, fredfyldt refleksion i kirken.
Vi ser frem til at ses.
Café-udvalget i Metodistkirken
Norgesgade 38, Esbjerg