Nytter det noget at hjælpe i et konfliktfyldt og fattigdomsramt land i Afrika? Er vores hjælp bare en dråbe i havet, som forsvinder, når de vestlige eksperter er rejst hjem?
I Café Quindfolk i Metodistkirken giver laborant Jette Flinck torsdag 3. november kl. 18-20 et spændende – og positivt – indblik i, at nogle indsatser helt bestemt kan nytte.
Sammen med sin mand arbejdede hun to år i Den Demokratiske Republik Congo. Gennem 25 år har de holdt kontakten til det afrikanske land tæt, og fra Danmark bistår de med en række sundheds- og vandprojekter, som har gjort en meget stor forskel i det sydlige Congo.Otte gange har Jette Flinck været tilbage for at deltage i projekter og hendes mand oftere.
Denne aften kan man få en førstehåndsberetning om, hvordan virkeligheden kan se ud i Afrika, fra en kvinde, der har fulgt udviklingen over en lang årrække.
Kort om cafeen:
Som navnet antyder, er Café Quindfolk et forum for alle kvinder, der har lyst til inspiration. Inden aftenens foredrag er der buffet.
Tilmelding er nødvendig senest mandag 31. oktober til Anne Haldan på annehaldan@gmail.com eller tlf. 2239 0902. Pris for mad og foredrag 100 kr.
Overskuddet for denne aften går til projekterne i Congo, og der er naturligvis mulighed for derudover at give et bidrag til et projekt, som Jette Flinck kan anbefale, hvis man har lyst.
Vel mødt.