"Kristus er opstanden, ja, han er sandelig opstanden!"
Tekst: Matthæusevangeliet kapitel 28 versene 1-10
Påskedag med Kristi sejr over døden og alle fordærvsmagterne er fundamentet for hele kirkens tro. Fra den tomme grav går englenes budskab gennem kvinderne og apostlene og alle kristne før os frem til os i dag. Vi hører det, undres og fryder os, og så sendes vi ud i verden for at give beskeden videre. Påsken er kirkeårets centrum. Offeret forvandles til liv.
Men pas på! Syndernes forladelse er ikke syndernes tilladelse!
Maria og Maria havde set Jesus dø og de var med, da han blev lagt ind i graven. Lørdag, som var sabbat, tilbragte de nok i stilhed og knust af sorg. Nu er det søndag morgen og de vil ud at se til graven. Selvom Jesus ved flere lejligheder havde fortalt dem, hvad der ventede, havde de sket ikke forstået det. Og så bruger Matthæus et "og se" (vers 2)- han ønsker, at vi skal fokusere på noget helt bestemt. Der kommer en stor rystelse, en magtdemonstration, et angreb på Jesu grav, som trodser det kejserlige segl og soldaterne fra verdensmagten. Soldaterne bliver så bange for englene, at de besvimer, og så begynder englen at tale til kvinderne, der også er forholdsvis bange. Englen taler frygten i mod - den korsfæstede er der ikke. Han er blevet oprejst fra døden. Det budskab skal de give videre, og allerede kort tid efter møder de den opstandne Jesus og omfavner ham og tilbeder ham.
Langfredag er Gud tavs, men påskemorgen taler han. Tilværelsen er forandret! Opstandelsen er sket, selv om vi ikke fatter det. Men som kvinderne kan vi nå til afklaring. Inden da kan vi hente hjælp i gudstjenesten og i dagens bibeltekster og salmer og sange. Det er sket, selv om vi ikke fatter det. Vi har noget at leve os ind i.
"I Jesus Kristus tror vi på den Gud, som blev menneske, som korsfæstedes og opstod. I inkarnationen ser vi Guds kærlighed til sin skabning, i korsfæstelsen Guds dom over hele menneskeheden, i opstandelsen Guds plan for en ny verden." (Dietrich Bonhoeffer)
(Tankerne fra denne andagt er hentet i Flemming Baatz Kristensens bog "På pilgrimsrejse i kirkeåret II" i afsnittet om påskedag.)
Men pas på! Syndernes forladelse er ikke syndernes tilladelse!
Maria og Maria havde set Jesus dø og de var med, da han blev lagt ind i graven. Lørdag, som var sabbat, tilbragte de nok i stilhed og knust af sorg. Nu er det søndag morgen og de vil ud at se til graven. Selvom Jesus ved flere lejligheder havde fortalt dem, hvad der ventede, havde de sket ikke forstået det. Og så bruger Matthæus et "og se" (vers 2)- han ønsker, at vi skal fokusere på noget helt bestemt. Der kommer en stor rystelse, en magtdemonstration, et angreb på Jesu grav, som trodser det kejserlige segl og soldaterne fra verdensmagten. Soldaterne bliver så bange for englene, at de besvimer, og så begynder englen at tale til kvinderne, der også er forholdsvis bange. Englen taler frygten i mod - den korsfæstede er der ikke. Han er blevet oprejst fra døden. Det budskab skal de give videre, og allerede kort tid efter møder de den opstandne Jesus og omfavner ham og tilbeder ham.
Langfredag er Gud tavs, men påskemorgen taler han. Tilværelsen er forandret! Opstandelsen er sket, selv om vi ikke fatter det. Men som kvinderne kan vi nå til afklaring. Inden da kan vi hente hjælp i gudstjenesten og i dagens bibeltekster og salmer og sange. Det er sket, selv om vi ikke fatter det. Vi har noget at leve os ind i.
"I Jesus Kristus tror vi på den Gud, som blev menneske, som korsfæstedes og opstod. I inkarnationen ser vi Guds kærlighed til sin skabning, i korsfæstelsen Guds dom over hele menneskeheden, i opstandelsen Guds plan for en ny verden." (Dietrich Bonhoeffer)
(Tankerne fra denne andagt er hentet i Flemming Baatz Kristensens bog "På pilgrimsrejse i kirkeåret II" i afsnittet om påskedag.)
